Algoritmen: Eksponering eller manipulation? En afbalanceret tilgang til ansvarlighed

Introduktion

I et nyligt opslag udtalte Gary Vaynerchuk (Gary Vee):

"Stop 🛑 med at give algo'en skylden .. algo'en afslører dig, den ændrer dig ikke .. manglen på ansvarlighed er chokerende .. og hvis du ikke kan lide det .. så slet det … det er tid til, at du tager ansvar for din lykke - mine venner .. det er dig, der har kontrollen."

Instagram Post

Ved første øjekast er dette budskab både styrkende og sandt. Vi er ansvarlige for det, vi forbruger. Hvis vi engagerer os i bestemt indhold, vil algoritmer naturligt servere os mere af det. Hvis vi ikke kan lide det, vi ser, har vi magten til at ændre vores vaner eller endda fjerne os fra platformen. Dette er personligt ansvar 101. Problemet er dog langt mere komplekst end blot "stop med at give algoritmen skylden."

Algoritmer afslører ikke bare — de former

Antagelsen om, at algoritmer er neutrale og blot afspejler brugerpræferencer, ignorerer de underliggende incitamenter, der driver disse systemer. Sociale medieplatforme prioriterer indhold ud fra engagement-metrikker og favoriserer indhold, der maksimerer den tid, der bruges på platformen.

Hvilken type indhold får mest engagement?

• Kontroversielle eller polariserende emner
• Emotionelt ladet materiale
• Tribalistiske "os mod dem"-fortællinger
• Sensationaliseret indhold, der forstærker ekkokamre

Realiteten er, at du ikke altid får serveret det, du bevidst ønsker — du får serveret det, du mest sandsynligt vil engagere dig i, også selv om det er usundt, vildledende eller vanedannende. Algoritmen afspejler ikke bare hvem du er; den former subtilt, hvem du bliver, ved at forstærke indholdsmønstre, der fastholder dig.

En detaljeret analyse af, hvordan engagementbaseret rangering kan forstærke splittende indhold, gennemgås i dette studie: Engagement, User Satisfaction, and the Amplification of Divisive Content on Social Media.

Dette studie gennemførte et forhåndsregistreret randomiseret eksperiment, der sammenlignede Twitters engagementbaserede rangeringsalgoritme med en omvendt kronologisk tidslinje. Deltagerne blev opdelt i to grupper:

• Den ene gruppe brugte Twitters algoritme, som rangerer tweets baseret på engagement (likes, retweets og svar).
• Den anden gruppe brugte et omvendt kronologisk feed, hvor tweets blev vist i den rækkefølge, de blev postet, uden algoritmisk rangering.

Ved at analysere brugeradfærd i begge grupper fandt studiet, at Twitters engagementbaserede algoritme i betydelig grad forstærkede splittende og emotionelt ladet indhold og dermed forstærkede politisk fjendtlighed. Brugere i den algoritmebaserede gruppe rapporterede flere negative følelser over for politiske out-groups end dem i den omvendt kronologiske gruppe.

Dette resultat viser, at algoritmer ikke blot afslører, hvad brugerne er interesserede i, men aktivt styrer dem hen imod stærkt engagerende, ofte polariserende indhold.

Indhold er forhåndsudvalgt, før du overhovedet søger

En anden svaghed i Gary Vee’s perspektiv er idéen om, at folk har fuldstændig kontrol over deres indholdsvalg. I det øjeblik du åbner en app som TikTok, Instagram eller YouTube, får du ikke en tom flade, hvor du frit kan søge. I stedet mødes du af et feed med forhåndsudvalgt indhold med højt engagement, skræddersyet af algoritmen. Dine valg er allerede kurateret, før du overhovedet begynder at browse.

Selv hvis du gør en bevidst indsats for at opsøge forskellige perspektiver, bliver det indhold, der anbefales til dig, stadig filtreret ud fra, hvad platformen vurderer som mest engagerende. Platforme sporer ikke kun dine eksplicitte interaktioner, men også:

• Hvor mange gange du ser en bestemt kort video (Noble Desktop)
• Hvor længe du ser, før du scroller videre (Hootsuite)
• Om du stopper op for at læse kommentarerne (Sprout Social)
• Hvor ofte du interagerer med bestemte skabere eller emner (Sprout Social)

Disse subtile adfærdssignaler former dit feed mere, end du tror. Selv passivt engagement — såsom at stoppe op ved kontroversielt indhold uden at like eller kommentere — signalerer til algoritmen, at indholdet er effektivt til at fastholde din opmærksomhed, hvilket øger sandsynligheden for, at lignende materiale anbefales.

Ud over individualisme: Et systemisk perspektiv på ansvar

Gary Vee’s synspunkt flugter med en Stage Orange-mentalitet — med vægt på personligt hustle, individuelt ansvar og selvbestemmelse. Selvom dette perspektiv er styrkende, mangler det en Stage Yellow systemisk bevidsthed om, hvordan algoritmer fungerer i stor skala.

En mere afbalanceret tilgang ville anerkende både individuelt og systemisk ansvar:

• Personlig handlekraft: Brugere bør udvikle digital dannelse, justere indholdspræferencer og diversificere deres medieforbrug.
• Strukturel bevidsthed: Sociale medieplatforme optimerer for engagement, ikke sandhed eller trivsel — hvilket betyder, at de ofte prioriterer kontrovers og tribalisme frem for balance og nøjagtighed.
• Platformansvar: Tech-virksomheder skal holdes ansvarlige for de typer engagement, de forstærker, gennem algoritmiske justeringer, forbedrede brugerkontroller og gennemsigtighed i indholdsrangering.

En mere nuanceret vinkel: Fri vilje i et manipuleret miljø

Ja, vi kan retræne vores feeds. Ja, vi har kontrol over vores digitale kost. Men fri vilje er begrænset af konstruerede incitamenter, der skubber os i retning af bestemte indholdsmønstre. At sige til folk, "Tag ansvar og slet appen, hvis du ikke kan lide det," ignorerer det dybere problem:

Sociale medier afslører ikke bare, hvem vi er; de påvirker aktivt, hvem vi bliver.

I stedet for udelukkende at fokusere på individuelt ansvar bør vi spørge:

• Hvordan kan algoritmer designes, så de balancerer engagement med indholdskvalitet?
• Hvordan kan individer blive mere bevidste forbrugere af digitale medier uden at falde i algoritmiske fælder?
• Hvordan kan vi skabe sundere økosystemer for sociale medier, der ikke belønner kontrovers over sandhed?

Det er de reelle spørgsmål, det er værd at stille. Samtalen bør ikke handle om blot at give brugere skylden eller at undgå ansvar — den bør handle om at forstå hele billedet.

Konklusion

Algoritmer blotlægger os ikke bare; de former os. Selvom personligt ansvar spiller en rolle i forbruget af digitale medier, er det lige så vigtigt at erkende, at disse platforme konstruerer indholdsoplevelser, der prioriterer engagement frem for trivsel. I stedet for at reducere samtalen til "tag bare ansvar," må vi argumentere for en mere sofistikeret forståelse af, hvordan algoritmiske incitamenter former onlineadfærd—og hvad der kan gøres for at skabe et mere bevidst og intentionelt digitalt landskab.